•  
Share this page:

Vi søger IT-Administrator

KNUD E. HANSEN søger en dygtig kollega til at styrke vores IT-afdeling som er placeret i Helsingør. Vi leder efter en ny kollega, der kan indgå i vores afdeling og varetage udvikling, drift og vedligehold af vores it-infrastruktur. De eksisterende teknologier og produkter omfatter bl.a. MS Azure, Windows Server, Office 365, Exchange online, SQL, Teams, Intune, Veeam backup samt en lang række specialsystemer.

Om stillingen

Dit primære ansvarsområde bliver at sikre en velfungerende og stabil drift af KNUD E. HANSEN’s systemer. Du får ansvaret for den daglige drift af vores hovedkontor i Helsingør.

Dine hovedopgaver bliver at:

  • styre, koordinere og følge op på hændelser af driftsmæssig karakter, så vi til hver en tid har en velfungerende IT-drift.
  • planlægge, gennemføre og følge op på bestillinger fra vores forretningsområder
  • varetage systemadministrationen og vedligeholdelsen af vores IT-systemer.
  • varetage 1. level support og 2. level support for udvalgte områder.

Vores systemer er hovedsageligt Windows og vi benytter i høj grad cloud løsninger, så du kommer til at spille en vigtig rolle med at sikre drift af vores Azure cloud miljø.

Om dig

Vi forventer at du:

  • har en relevant IT-mæssig uddannelse
  • besidder solid erfaring med drift af komplekse systemer
  • er velformuleret og præcis, både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk. Vores primære arbejdssprog er engelsk
  • forstår vigtigheden i at have en retvisende dokumentation og selv bidrager aktivt med at udarbejde den
  • du er nysgerrig på dine omgivelser, og det falder dig naturligt at opbygge relationer, som er afgørende for et godt samarbejde. Derudover har du gå-på-mod, er udholdende og fleksibel
  • er struktureret og systematisk og kan arbejde selvstændigt med at skabe fremdrift i dine egne opgaver
  • Du har et personligt drive og kan udarbejde en plan, som du sikrer, bliver fulgt helt i mål.

Vi tilbyder

KNUD E. HANSEN er en dynamisk virksomhed i stærk udvikling, med et internationalt arbejdsmiljø i den Maritime Branche. Vi er dansk baseret og udbyder ingeniørarbejde og projektstyring til værfter og skibsejere i hele verden. Vi er med fra koncept og basic design af et hvilket som helst skib, hvor som helst i verden. Vi har en uformel omgangstone, hvor to dage aldrig er ens. Vi yder support til hovedkontoret i Helsingør og til vores kontorer i Odense, Australien, Canada, Færøerne, Grækenland, Spanien, United Kingdom og USA.

Det er vigtigt at kunne give brugerne en hurtig og effektiv hjælp, samt løse problemerne professionelt. Du vil med reference til IT-Manager også indgå i projekter med at udbygge og drifte IT i hele verden, op til 15 årlige rejsedage må forventes. Vi er en lille IT-afdeling på 3 mand, hvilket giver en meget varieret hverdag, med stor mulighed for at præge sit eget job og løfte IT hos KNUD E. HANSEN til nye højder.

  • Vi tilbyder en fuldtidsstilling med fast løn, som aftales i forhold til dine kvalifikationer.
  • Ansættelsesstart: Hurtigst muligt
  • Arbejdssted: Claessensvej 1, 3000 Helsingør
  • Dit primære arbejdssted vil være i Helsingør, men arbejde på en af vores andre lokaliteter vil jævnligt forekomme, hvilket forudsætter kørekort og egen bil.

 

  • Vi holder samtaler løbende og ansætter når den rette kandidat er fundet. Du er meget velkommen til at søge yderligere oplysninger hos IT-Manager, Bo Bjerggaard, på mail bcb@knudehansen.com send ansøgningen via nedenstående formular.

Send ansøgningen

* Required fields
X
Sign up for our newsletter