•  
Share this page:

Hver fjerde ingeniør hos Knud E. Hansen er spanier. De har nu muligheden for at vende hjem, men samtidigt fortsætte med at arbejde for det danske skibsdesignhus

Der er flere bagvedliggende grunde til, at skibsdesignvirksomheden Knud E. Hansen sidste år åbnede en afdeling i Spanien. Det er således ikke alene fordi, det forretningsmæssigt giver god mening, at virksomhedens HVAC-aktiviteter er fysisk tilstede på Den Iberiske Halvø, centralt placeret i det sydlige Europa, tæt på store nybygnings- og reparationsværfter.

Der er også et par historiske grunde, forklarer Finn Wollesen, adm. direktør i Knud E. Hansen.

– Vi leverede i en periode fra 2009 omkring 70.000 arbejdstimer til to nye hangarskibe til The Royal Navy, der efterfølgende blev fulgt op med opgaver til Englands nye fregatter. En stor del af det arbejde skulle udføres med noget spansk software, som er udbredt på de spanske nybygningsværfter. Derfor valgte vi at rekruttere fem skibsingeniører i Spanien til det projekt.

– I samme periode begyndte arbejdsløsheden at stige voldsomt i Spanien efter den økonomiske recession – det gjaldt også for unge nyuddannede ingeniører. Så det udnyttede vi ved at begynde at rekruttere i Spanien, da det samtidigt herhjemme var svært at finde kvalificeret arbejdskraft, særligt skibsingeniører, fortæller Finn Wollesen.

Tager ånden med sig

De 25 ingeniører med spansk nationalitet er derfor i dag den største ikke-danske medarbejdergruppe hos Knud E. Hansen i Helsingør. Og det er folk fra den gruppe, der nu sammen med nyansættelser lokalt, udgør fundamentet i det nye kontor i Cadiz, hvor der foreløbigt er beskæftiget 18 medarbejdere.

– Vi kan dermed på lang sigt fastholde nogle dygtige medarbejdere ved at tilbyde dem, at de kan vende tilbage til deres hjemland med deres familier, men fortsat arbejde for os. Det er samtidigt også den optimale måde for os at etablere os i udlandet på, da de jo gennem flere år har fået Knud E. Hansen-ånden med sig herfra, understreger Finn Wollesen.

Knud E. Hansen blev etableret i 1937, men det var først lige før årtusindeskiftet, at virksomheden også begyndte at udbyde engineering målrettet Heating, Ventilation og Air Conditionering, altså HVAC. Ud over den nyetablerede afdeling i Cadiz på den spanske Atlanterhavskyst, har i dag også afdelinger i USA, Australien, Grækenland, England, Canada og på Færøerne.

Besøg MARINEHVACDESIGN

Artikel fra Søfart

Relaterede artikler

Spansk HVAC-afdeling har fuld fart på
Read more
X
Sign up for our newsletter