•  
Share this page:

19. November 2018

Artikel af Søren L. Hviid SØFART

SKIBSDESIGN: Længenæret ønske om afløser til “Dana” konkretiseres nu for DTU Aqua af Knud E. Hansen

Danmarks Tekniske Universitet er kommet et vigtigt skridt nærmere en aføser til det 37 år gamle havforskningsskib ’Dana’. Universitetets institut for Akvatiske Ressourcer, DTU Aqua, som driver ’Dana’ ud fra basen i Hirtshals, har således hyret den rådgivende skibsingeniørvirksomhed Knud E. Hansen i Helsingør til at bistå ved en konceptudvikling af et nyt stort oceangående dansk havforskningsskib.

Det har gennem længere tid været et ønske hos Danmarks Tekniske Universitet at sikre mere tidssvarende oceangående forskningstonnage. Dermed er hovedformålet med samarbejdet med Knud E. Hansen, at få udviklet et konkret grundlag at arbejde videre med projektet på. Ikke mindst i forhold til den offentlige finansiering.

Det senest kontraherede havforskningsskib, der størrelsesmæssigt kan sammenlignes med det nye skib, Danmarks Tekniske Universitet har på ønskelisten, har en prislap på 38,6 mio. euro. For den pris får det svenske landsbrugsuniversitet SLU i løbet af næste år leveret et 69 meter langt havforskningsskib med 28 enkeltkamre fra den spanske Armon-værftsgruppe.

SLU har i øvrigt siden de udfasede deres hidtidige forskningsskib ’Argos’ i 2011 i flere omgange chartret ’Dana’ til at gennemføre årlige forskningstogter i Nord- og Østersøen.

Udvikling af koncept 

Ifølge Knud E. Hansen lyder deres opgave overordnet på at udvikle et konceptdesign på et omkring 65 meter langt havforskningsfartøj. I opgaven ligger også et feasibility-studie og en businesscase i forhold til at udfase den nuværende ’Dana’ og erstatte den med en tidssvarende nybygning. I arbejdet med konceptdesignet, der indbefatter et komplet generalarrangement, er der fokus på højst muligt omkostningseffektivitet og deraf lavest mulige driftsomkostninger i dagligdagen samt gennem skibets levetid. Perspektivet er ifølge Knud E. Hansen at udvikle en platform for et europæisk havforskningsskib, der også kan anvendes i polare og arktiske farvende til en attraktiv pris.

’Dana’ har DNV GLs Ice 1A isklasse, mens konceptdesignet til en nybygning tager udgangspunkt i den tilsvarende nye polarkode PC B 6 eller 7.
Knud E. Hansen oplyser endvidere, at skroget skal kunne opfylde strenge krav til reducering af transporteret teknisk støj ud i havet, når skibet udfører forskellige undersøiske videnskabelige forsøg, der kan påvirkes af dette.

Læs også: Knud E. Hansen gentænker en fabrikstrawler

Andre ting, der ligger fast, er at en nybygning skal have samme helt grundlæggende funktion som ’Dana’. Det vil sige kon􀃚gureret som en dybhavs-hæktrawler med en række forskelligere laboratorier i apteringen samt med en række forskellige sensorer og andet videnskabeligt udstyr om bord. Dertil skal skibet være udstyret med en A-ramme samt et antal mindre kraner i borde til håndtering af mindre net og diverse prøvetagningsudstyr.

Lignende projekter
Knud E. Hansen har nu seks måneder til at udføre konceptdesignet, hvormed DTU Aqua næste forår har et helt konkret grundlag at gå videre med projektet på. Den nuværende kapacitet på den godt 78 meter lange og 14,7 meter bredde ’Dana’, er i alt 38 enkeltkamre, hvoraf besætningen typisk anvender mellem 12 og 18. De grundlæggende krav til et nyt dansk oceangående havforskningsskib med arktiske og polare kapaciteter, forskningsfaciliteter samt en platform, der reelt er en dybhavs-hæktrawler, er indeholdt i Knud E. Hansens mangesidede referenceliste. I foråret bl.a. med et konceptdesign, der gentænker en stor oceangående fabrikstrawler.

Samtidigt er det også den danske skibsdesignvirksomhed, der er bag Australiens nye kommende 156 meter lange isbrydende havforskningsskib ’Nuyina’, som bygges til Polarkode PC 3 til anvendelse ved Australiens baser på det antarktiske kontinent. Skibet får kapacitet til 116 personer ud over besætningen, og er lige nu under bygning ved Damen Galati-værftet i Rumænien til levering i 2020.

Nye forskningsskibe

”TBN”- Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU)
Leveret: 2019
Længde o.a.: 69,5 m
Bredde: 15,8 m
Dybgang: 5,4 m
Design: Skipsteknisk, Norge
Pris: 288 mio. kr.

’Sanna’ – Grønlands Naturinstitut
Leveret: 2012
Længde o.a.: 32,4 m
Bredde: 10 m
Dybgang: 4,9 m
Design: OSK-Ship Tech
Pris: 51 mio. kr.

Download artikel

Download artikel

Contact us

Contact us
* Required fields
X
Sign up for our newsletter